Hvordan kan jeg bruge sanserne mere aktivt under måltidet?
Sanserne spiller en central rolle i mindful spisning. Du kan fx:
- Dufte til maden og forsøge at genkende krydderier og aromaer
- Tygge langsomt og lægge mærke til madens konsistens
- Mærke, hvordan smagen bliver hængende i munden og duften i næsen
Hvorfor er det en god idé at fjerne forstyrrelser under måltidet?
I en travl hverdag er det almindeligt at tjekke telefonen, besvare mails eller spise foran fjernsynet. Men skærme og andre forstyrrelser tager fokus væk fra selve måltidet.
Når opmærksomheden flyttes væk fra maden, er det lettere at spise hurtigere – og spise mere, end kroppen egentlig har brug for – uden rigtigt at smage eller nyde maden.
Hvis du gerne vil spise mere mindful, kan det derfor være en hjælp at:
- Lægge mobil og computer væk under måltidet
- Slukke for tv’et og give måltidet din opmærksomhed
Hvor hurtigt skal jeg ændre mine vaner?
Vaner ændres ikke fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt ikke at gå for hurtigt frem, så ændringerne bliver for svære at holde fast i.
Prøv at fokusere på én vane ad gangen. Når det fungerer i din hverdag, kan du gradvist bygge mere på. Over tid kan de små ændringer føles naturlige og blive en fast del af dit liv.
Kilde:
10 veje til vægttab. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning,
3. udgave, 1. oplag, 2019.