Biologisk medicin anbefales at fortsætte under hele graviditeten. Det skyldes, at pause eller et stop i behandlingen kan øge risikoen for opblussen i sygdommen - både under graviditeten og i tiden efter fødslen. Niveauet af anti-integrin-behandling i blodet kan falde under graviditeten. Derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at justere dosis under graviditeten for at sikre, at behandlingen fortsat virker godt nok og holder din tarmsygdom i ro. Hvis du skal have biologisk medicin omkring fødselstidspunktet, kan behandlingen som udgangspunkt gives ét døgn efter en ukompliceret vaginal fødsel og to døgn efter et ukompliceret kejsersnit. Ukompliceret betyder, at der ikke er tegn på infektion.
Kikkertundersøgelse af tyktarmen kan udføres under graviditeten, hvis det er nødvendigt for behandling af tarmsygdommen. Ultralyd, CT- og MR-scanning er afhængig af tidspunktet i din graviditet samt indikationen. Man foretager ikke kapsel-kikkertundersøgelse under graviditet. Beslutningen om typen af undersøgelse beror altid på en individuel vurdering.
Sjældent kan der blive behov for operation pga. aktivitet i tarmsygdommen under graviditet. I sådanne tilfælde vil din mave-tarm læge, mave-tarm kirurgen og fødselslægen altid tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for dig og for fosteret.
Optimal medicinsk behandling øger sandsynligheden for et godt graviditetsforløb for både mor og barn. Det er derfor vigtigt, at du ikke af misforstået hensyn til barnet undlader at tage din medicinske behandling.
Tal med din mave-tarmlæge, hvis du er bekymret for spontan abort.
Er der øget risiko for, at fosteret får misdannelser, når man har IBD?
Den medicinske behandling, som du får for din tarmsygdom under graviditeten, er, som udgangspunkt, ikke forbundet med øget risiko for misdannelser ved barnet. Dog skal du være særlig opmærksom i forhold til lægemidler som indeholder methotrexat og de nye lægemidler i gruppen ”små molekyler”. Tal med din læge, om det gælder for den behandling, du modtager, når du planlægger graviditet.
Skal man spise efter en særlig diæt, når man er gravid og har IBD
Gravide kvinder med IBD anbefales at følge de samme kostråd som alle andre gravide – også med hensyn til kosttilskud. Tjek Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie under graviditet. Når du planlægger at blive gravid, anbefales det, at du allerede der påbegynder at tage en graviditetsvitamintablet, som indeholder folinsyre.
Hvis du efter operation med fjernelse af et stykke af tyndtarmen, er blevet opstartet i vitamintilskud fx B12 injektioner, skal du fortsætte denne behandling under graviditeten. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål vedr. yderligere tilskud af vitaminer og mineraler samt kost og ernæring under graviditet.
Kan man føde vaginalt, når man har IBD?
De fleste kvinder med IBD kan føde naturligt. Hvis du har aktivitet i din tarmsygdom i slutningen af graviditeten, kan kejsersnit komme på tale. Hvis du har bylder, fistler eller svær arvævsdannelse ved endetarmen/mellemkødet, kan kejsersnit også komme på tale.
Tidligere tarmoperation forhindrer som hovedregel ikke, at du kan føde naturligt. Gravide med pouch (et indvendigt reservoir dannet af den nederste del af tyndtarmen) og kvinder der med stor sandsynlighed skal have anlagt en pouch i fremtiden anbefales som udgangspunkt kejsersnit. Beslutningen vedr. fødselsmetode træffes i samråd med din fødselslæge og mave-tarmspecialist.