VÆRD AT VIDE OM TARMENES FUNKTION
Tyndtarmen
Tyndtarmen er den del af mave-tarm-kanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Tyndtarmen er normalt omkring seks meter lang og har til formål at tage sig af mavesækkens indhold. Herefter nedbrydes indholdet og optages i kroppen. Så længe 100-120 cm af tyndtarmen er intakt, kan man godt optage næring normalt. Har man mindre end 100 cm tilbage, bliver det svært for tarmen at optage al den næring, som kroppen har brug for.
Tyktarmen
Når maden har passeret tyndtarmen, fortsætter indholdet videre ind i tyktarmen, der er 150-170 centimeter lang, hvorefter det føres hele vejen ned til endetarmen. I tyktarmen nedbrydes den del af maden, som ikke er blevet nedbrudt i tyndtarmen. Resten udskilles som afføring.
Normalt kan tyktarmen faktisk undværes, så længe tyndtarmen er intakt. Men hvis større dele af tyndtarmen er opereret væk, er det afgørende, at hele eller dele af tyktarmen fortsat er i funktion. Ellers får det betydning for væskebalancen i tarmen.
Hvem får korttarmssyndrom?
af kvinder. Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt - herunder korttarmssyndrom. Tarmsvigt kan være medfødt, opstå efter et traume (fx en ulykke) eller som en konsekvens af Crohns sygdom. I cirka en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm Crohns sygdom. Hos personer med Crohns sygdom angriber kroppens eget immunforsvar tarmen, og i de tilfælde hvor behandling ikke kan få sygdommen i ro, kan det blive nødvendigt at operere dele af tarmen væk, somme tider store dele af tarmen.
Der kan også være andre årsager, der gør det nødvendigt at fjerne dele af tarmen – for eksempel:
- Tarmkræft eller blodpropper i tarmen
- Fistler omkring endetarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. Forsnævringerne gør det nemlig vanskeligt for maden at passere igennem tarmen, og derfor kan det blive nødvendigt at operere
- En syg tarm, der af andre årsager ikke fungerer, som den skal
Symptomer på tarmsvigt
Hvis man har korttarmssyndrom, vil man typisk være plaget af diarré eller problemer med store mængder afføring. Andre symptomer og gener i forbindelse med tarmsvigt kan også være:
- Vægttab
- Mavesmerter
- Dehydrering
- Træthed
- Svaghed
- Kramper
- Oppustethed
- Halsbrand
Du kan leve et godt liv med korttarmssyndrom
Det kan være krævende at leve med korttarmssyndrom, og for mange indebærer det en proces, hvor man gradvist må acceptere, at hverdagen kan se anderledes ud end før. Energiniveauet er ofte lavere hos mennesker med tarmsvigt, og mange vil kunne genkende følelsen af at trække sig lidt tilbage – ikke af manglende lyst til samvær, men fordi man gerne vil passe på sig selv og sine kræfter.
Heldigvis er der sket meget i behandlingen af korttarmssyndrom gennem de sidste 50 år. Tidligere døde man faktisk af tilstanden, fordi der ikke fandtes en behandling, der kunne sikre en tilstrækkelig og korrekt ernæring. I dag kan man sikre personer med korttarmssyndroms overlevelse ved at tilføre væske og ernæring uden om tarmen, og der findes desuden flere muligheder for behandling af korttarmssyndrom. Læs om dem her.
Det overordnede behandlingsmål vil altid være at optimere dit helbred og reducere behovet for parenteral ernæring, så du kan få størst mulig frihed i dit liv. Mange oplever, at det kan være en hjælp, når pårørende har forståelse for, hvad det vil sige at leve med tarmsvigt. Derfor kan det være en god idé at tale med dine nærmeste om sygdommen.
Det at leve med en kronisk sygdom som korttarmssyndrom kan ændre ens liv markant, og kan påvirke både ens socialliv, arbejde, livsindhold, tanker og ressourcer.
Måske du oplever, at livet har ændret sig efter du har fået korttarmssyndrom, og sygdommen påvirker både din fritid, identitetsfølelse, funktionsniveau og energi?
Men der er heldigvis hjælp at hente og du står ikke alene. Rigtig mange danskere lever med en kronisk sygdom og der er derfor mange tilbud som kurser og patientskoler for patienter med kronisk sygdom.
Kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er et kursus for dig over 18, der har en kronisk sygdom som fx. korttarmssyndrom.
Kurset er et gruppeforløb, hvor man mødes fysisk, og er GRATIS at deltage i.
På kurset får du konkrete redskaber, der hjælper dig med at håndtere de udfordringer, din sygdom har ført med sig. Dermed bliver det dig og ikke din sygdom, der styrer din hverdag.
Læs mere og tilmeld dig kurset her.
Mange sygehuse tilbyder patientskoler, hvor du kan få viden og redskaber til bedre at forstå din situation, din sygdom og de forandringer, den kan medføre i hverdagen. Dit behandlingsteam kan fortælle dig, hvilke muligheder der findes.