BEHANDLING MED BIOLOGISK MEDICIN OG SMÅ MOLEKYLER

INDEN BEHANDLING MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER OG SMÅ MOLEKYLER

Da behandling med biologiske lægemidler og små molekyler påvirker immunsystemet, skal man være særligt opmærksom på tegn på alvorlige infektioner i kroppen, da de kan blusse op under behandlingen. Man bliver derfor undersøgt for infektioner som smitsom leverbetændelse og tuberkulose. Lægen vil også løbende tage blodprøver. Du vil løbende skulle til kontroller, hvor det bliver vurderet, hvor længe du skal fortsætte med behandlingen.

For nogen af de små molekyler vil du få tjekket dit kolesterol tal inden opstart og for andre vil du få taget et  EKG også kaldet hjertekardiogram (der er en smertefri måde til at måle hjertets elektriske aktivitet) og evt. få lavet en øjenundesrøgelse.

HVORDAN VIRKER BIOLOGISKE LÆGEMIDLER OG SMÅ MOLEKYLER MOD IBD?

Biologiske lægemidler og små molekyler er nyere type lægemidler, der virker målrettet ved at hæmme forskellige processer i immunsystemet.

SÅDAN VIRKER BIOLOGISKE LÆGEMIDLER OG SMÅ MOLEKYLER

Immunsystemets celler kommunikerer ved at sende små signalstoffer til hinanden. Ved IBD er der en sygelig overvægt af forskellige signalstoffer, der giver inflammation i tarmen.

Biologiske lægemidler og små molekyler virker ved at binde sig til bestemte signalstoffer eller bestemte receptorer i kroppen, som spiller en central rolle i at vedligeholde den betændelsestilstand, der ses ved IBD. Receptorerne sidder enten på cellens overflade eller i dens indre og kan aktivere forskellige processer, når de påvirkes af signalstoffer.

Ved at blokere disse signalstoffer eller receptorer dæmpes immunsystemets overreaktion, og balancen i kroppen genoprettes helt eller delvist. Det betyder, at symptomerne på IBD bliver mindre – og i nogle tilfælde forsvinder helt.

Små molekyler kan enten stamme fra naturlige kilder, som for eksempel planter, eller være fremstillet kemisk i et laboratorium. De lægemidler, der kaldes biologiske lægemidler, er også molekyler – men meget større og mere komplekse. De består typisk af proteiner og kan ikke produceres på samme måde som almindelig medicin.

I stedet fremstilles biologiske lægemidler gennem bioteknologiske processer, hvor levende celler – som bakterier, gær eller dyreceller – bruges til at danne det ønskede protein. Cellerne dyrkes i en såkaldt levende vævskultur i laboratoriet, hvor de producerer det aktive stof, som derefter renses og bruges som medicin.

HVILKE TYPER BIOLOGISKE LÆGEMIDLER OG SMÅ MOLEKYLER FINDES DER TIL BEHANDLING AF IBD?

De biologiske lægemidler og små molekyler, der bruges til behandling af Crohns sygdom og/eller colitis ulcerosa er:

Biologiske

• TNFα-hæmmere (tumornekrosefaktor-alfa hæmmer)
• Integrin-hæmmere
• Interleukin 12/23-hæmmere

Små molekyler

• JAK-hæmmere
• S1P-hæmmere

TNF-ALFA HÆMMERE

TNF-alfa er et signalstof, der bliver dannet naturligt af de hvide blodlegemer i kroppen. Signalstoffet er med til at fastholde den betændelse i tarmen, man ser ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa. TNF-alfa hæmmere binder sig til signalstoffet TNF-alfa og modvirker udviklingen af tarmbetændelsen.

TNF-alfa hæmmere virker på både Crohns sygdom og colitis ulcerosa ved at dæmpe betændelsen i tarmen. Ved Crohns sygdom kan det også bruges til at behandle fistler.

Behandlingen foregår typisk i et ambulatorium, hvor det bliver givet som infusion – det vil sige via et drop i armen – over cirka to timer, men nogle kan også gives som indsprøjtning under huden.

Man bør være ekstra opmærksom på bivirkninger ved behandling med TNF-alfa hæmmere, hvis man er over 65 år, har hjerteproblemer eller har/har haft kræft..

INTEGRIN HÆMMERE

Integrin-hæmmere er en type biologisk lægemiddel kaldet et humaniseret monoklonalt antistof. "Humaniseret" betyder, at lægemidlet er udviklet til at ligne kroppens egne antistoffer. "Monoklonalt" betyder, at alle antistofferne i medicinen stammer fra én enkelt celle og derfor er ens.

Integrin-hæmmere virker ved målrettet at dæmpe betændelsen i tarmen.

Integrin-hæmmere bruges både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Behandlingen foregår i et ambulatorium og bliver givet som infusion over 30 minutter.

Du bør ikke blive behandlet med integrin-hæmmere, hvis du har en aktiv, svær infektion, for eksempel tuberkulose, blodforgiftning, svær diarré og opkastning (mave-tarm-katar), infektion i nervesystemet.

INTERLEUKIN HÆMMERE

Interleukin hæmmere virker ved at hæmme proteinerne interleukin 12 og/eller 23, som spiller en aktiv rolle i udviklingen af inflammationen i tarmen.

Hvis du har moderat til svær Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, kan du blive behandlet med en interleukin hæmmer.

Behandlingen bliver givet som injektionsvæske, der sprøjtes ind under huden, men det kan også gives som infusionsvæske, der bliver fortyndet og sprøjtes ind i en blodåre.

Du bør ikke blive behandlet med anti-interleukine midler, hvis du har en klinisk vigtig, aktiv infektion (f.eks. aktiv tuberkulose). Du bør også være ekstra opmærksom på bivirkninger ved behandling med interleukin hæmmere, hvis du har eller tidligere har haft en kræftsygdom. Alle , der er i behandling med interleukinhæmmere – og især hvis du er over 60 år, der har været i langvarig immundæmpendebehandling , og hvis du der tidligere har fået PUVA-behandling (PUVA er en kombineret tablet og lysbehandling, der anvendes ved en række forskellige hudsygdomme), bør du være opmærksom på symptomer på de hudkræftformer, der ikke er modermærkekræft.

S1P HÆMMER

S1P hæmmere virker ved at binde sig til de immunceller, der kaldes lymfocytter. Derved bliver immuncellerne tilbageholdt i lymfeknuderne og antallet af dem, som når blodbanen og tarmen mindskes. På denne måde sænkes betændelsestilstanden i tarmen. 

Du må ikke få en S1P hæmmer, hvis du har haft et hjerteanfald, hjertekrampe (angina pectoris), slagtilfælde eller et mini-slagtilfælde (forbigående iskæmisk anfald - TIA) eller visse former for svært hjertesvigt inden for de sidste 6 måneder eller hvis du har visse typer af uregelmæssige eller unormale hjerteslag

BIVIRKNINGER VED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER OG SMÅ MOLEKYLER?

Behandling med biologiske lægemidler og små molekyler kan som alt andet medicin også give bivirkninger.. Overordnet set er de mest almindelige træthed, kvalme, svimmelhed og hovedpine samt rødme, kløe, hævelse eller eksem på det sted, man har fået injiceret medicinen.

Der kan opstå andre, alvorlige bivirkninger såsom allergiske reaktioner, infektioner med feber, ledsmerter, blodmangel, påvirkning af leveren samt mavesår afhængigt af, hvilket lægemiddel du får. Derfor bør du altid sætte dig grundigt ind i den type medicin, du får, så du kan reagere hurtigt og kontakte lægen.

Fordelene ved små molekyler sammenlignet med biologiske lægemidler er, at de kan indtages som tabletter og derfor er nemme at anvende. Derudover medfører de som regel ikke immunologiske reaktioner, hvilket kan forekomme ved behandling med biologisk medicin. Immunologiske reaktioner er kroppens måde at forsvare sig mod det, den opfatter som en trussel – for eksempel bakterier, virus eller fremmede stoffer som medicin.En fordel er også, at de i langt højere grad kan opbevares i lang tid. En fordel er også, at de i langt højere grad kan opbevares i lang tid.

SKIFT AF BEHANDLING

Man vil typisk overveje at skifte fra én type af biologisk behandling/små molekyler til en anden, hvis:

• Behandlingen slet ikke viser effekt når man starter op på behandlingen
• Behandlingseffekten aftager efter nogen tid
• Behandlingen giver for mange bivirkninger

NÆSTE SKRIDT I BEHANDLINGEN

Hvis behandlingen med én type biologisk eller en af de små molekyler ikke virker, er der mulighed for at skifte til andre typer medicin. Tal med din læge om mulighederne – særligt, hvis du ikke mærker effekt af din behandling. Hvis behandlingen stadig ikke har effekt, kan operation med eller uden stomi komme på tale.

Når du starter i behandling med et biologisk lægemidel eller små molekyler

Når du starter op i biologisk behandling, vil behandlingen typisk foregå på hospitalet. Afhængig af præparatet, gives behandlingen enten som , infusion via et drop eller som injektion med en sprøjte eller injektionspen.

Behandlingen med små molekyler gives som tabletbehandling så den vil du kunne tage derhjemme. Vi giver dig her et overblik over, hvordan behandling med biologiske lægemidler og små molekyler foregår.

Biologisk behandling med sprøjte eller pen

Skal du i biologisk behandling med et lægemiddel, der kan gives som sprøjte eller pen, kan du blive lært op i at tage medicinen selv.. Det vil være dit behandlingsteam, der oplærer dig i at tage lægemidlet rigtigt. Efter deførste behandlinger på hospitalet, kan du behandle dig selv hjemmefra. Typisk vil du skulle stikke dig selv hver 2. – 12. uge i maven eller låret. Er du ikke tryg ved at stikke dig selv, er det også muligt at få en pårørende eller en hjemmesygeplejerske til at hjælpe dig.

Biologisk behandling med infusion

Skal du i biologisk behandling med et lægemiddel, der gives som infusion, skal du møde op på hospitalet, hver gang du skal have din behandling. Du får lagt et drop (tyndt plastikkateter) i en blodåre i armen, og medicinen tilføres derefter direkte i blodbanen. Behandlingen tager ½ - 2 timer afhængig af lægemidlet, og du kan læse, se tv eller lytte til musik imens. Når du har fået din behandling, skal du blive ca. ½ - 1 time på afdelingen, så sygeplejersken kan sikre, at du har det godt bagefter og ikke får en allergisk reaktion. Du skal typisk møde op til behandling på hospitalet med otte ugers mellem, dog vil det være lidt oftere i starten af din behandling.

Behandling med tabletter

Den type medicin, som kaldes “små molekyler” , gives som tabletbehandling og kan anvendes ved både colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Afhængigt af den ordinerede dosis skal tabletterne typisk tages én eller to gange dagligt. Behandlingen kan du selv tage derhjemme.

Artiklen er valideret af speciallæge indenfor gastroenterologien